• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-En debat om grever og baroner

Vi har i vores seniorklub haft en diskussion om de titler, der er beskyttet, og som man derfor ikke må benytte. Den var et resultat af, at vi skulle afgøre, om skribenter til vores blad måtte kalde sig for journalister, og her fandt vi ud af, at "journalist" ikke er en beskyttet titel som fx "cand. polit." og "advokat".
Debatten fortsatte imidlertid, fordi der var en, som mente, at alle frit kan kalde sig for greve eller baron. Men det har vi ikke kunnet finde svar på ved at søge på Internet.
Har den pågældende ret?
Kan I anvise et sted i loven, der forbyder folk at bruge disse titler?
"H.S."

Svar:
To gange NEJ!
Selv om de adelige titler ikke giver adgang til noget som helst – måske bortset fra kongehusets særlige begivenheder – er titlerne efter vores vurdering beskyttet, fordi de er en del af de officielle rangklasser her i landet.
Der står intet i dansk lovgivning om, at titlerne er beskyttet. Men det følger af forholdets natur, at folk ikke må kalde sig noget, som de ikke er, og vel at mærke noget, som indirekte omtales i dansk lovgivning, jf. grundlovens § 83:
"Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet".
Til gengæld kan man flere steder i udlandet købe sig en adelig titel, hvis man skulle have lyst til at smykke sig med noget, som man ikke er, fx titlen "Marquis" eller "Markis".
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt