Min voksne datter ønsker, at alt, hvad hun arver efter mig og min afdøde mand, dvs. hendes far, skal være hendes særeje, og det har hun bedt mig om at sørge for i et testamente. Men da jeg sidder i uskiftet bo, er jeg i tvivl om, hvad jeg kan bestemme i et testamente.
Kan jeg træffe afgørelser over den del af boet, som min datter arver efter sin far?
"V.N."
Svar:
NEJ!
Du kan oprette et testamente, hvor du bestemmer, at alt, hvad din datter måtte arve efter dig, bliver hendes særeje. Og det bedste vil sandsynligvis være at gøre arven til hendes skilsmissesæreje, men med en tilføjelse om, at skilsmissesærejet bliver til fuldstændigt særeje, såfremt din datter lever længere end sin ægtefælle, dvs. et såkaldt kombinationssæreje.
Men du kan ikke træffe en sådan bestemmelse vedrørende den andel af det uskiftede bo – dvs. halvdelen – som din datter kommer til at arve efter sin far. Derfor får din datter denne arv som fælleseje.
Din datter kan derimod selv forsøge at gøre arven efter sin far til sit særeje. Nemlig ved at aftale det med sin mand og få aftalen – i form af en ægtepagt – tinglyst ved retten i Århus (gælder ægtepagter fra hele landet). Men vil din svigersøn ikke være med til det, så forbliver arven fælleseje, og han får krav på halvdelen af arven, hvis parret bliver separeret eller skilt.
Da din datter allerede nu kan få tinglyst en ægtepagt som den omtalte, kan hun spørge sin mand, om han vil være med til det. Men siger han "nej" til at oprette en ægtepagt, har din datter kun én mulighed for at få arven efter sin far som sit særeje. Nemlig ved at lade sig separere, inden hun kommer til at arve alle værdierne i det uskiftede bo.
J.G./E.F.