Jeg har en datter på 51 år, og hun lever meget isoleret, fordi hun får angstanfald, når hun er sammen med andre.
Min datter modtager kontanthjælp og bor i en lejlighed, som jeg ejer. Jeg skylder ikke noget i lejligheden, og jeg ønsker, at min datter skal overtage den, når jeg dør.
Kan min datter fortsat få kontanthjælp, hvis hun arver min lejlighed?
Kan I anvise en model, så min datter kan forblive boende i lejligheden, når jeg dør?
”B.B.”
Svar:
To gange NEJ!
Din datter kan ikke få kontant hjælp, hvis hun selv har formue, fx i form af en større friværdi i en ejerbolig. Hun skal bogstavelig talt spise sin formue op, inden hun igen bliver berettiget til kontanthjælp.
Vi kan ikke anvise en model, hvor din datter kan forblive boende i en ejerlejlighed, som hun har arvet, og hvor hun fortsat skal være berettiget til kontanthjælp.
J.G./E.F.