• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Cyklister taler ofte i mobiltelefon

Min mand og jeg har flere gange drøftet, om det er lovligt at tale i mobiltelefon, når man cykler.
Mange af de unge, som vi ser på cykel, har kun en hånd på styret, fordi de er travlt optaget af at tale i mobiltelefon. Og selv om der kører en patruljevogn fordi dem, har vi endnu aldrig set en cyklist bliver stoppet for at tale i mobiltelefon.
Derfor er vort spørgsmål:
Gælder forbuddet mod at tale i mobiltelefon under kørselen kun for bilister?
Skal cyklister ikke holde begge hænder på styret under kørslen?
"T.H.

Svar:
To gange NEJ!
Lad os begynde med dit sidste spørgsmål, for cyklister skal kun have den ene hånd på styret. Det fremgår af færdselslovens § 49 stk. 4, der bestemmer følgende:
"Cyklist skal under kørslen have begge fødder på pedalerne og mindst den ene hånd på styret".
Derimod gælder forbuddet mod at tale i mobiltelefon under kørslen for alle trafikanter. Det fremgår af færdselslovens § 55 a:
"Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner".
Men selv om der efter færdselsloven ikke gælder en undtagelse for cyklister, så har rigsadvokaten henstillet til politiet, at det i stort omfang skal lade være med at notere cyklister, der tale i mobiltelefon.
Her får I et uddrag af den vejledning, der er udformet på baggrund af reglen i færdselsloven:
"Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod brug af håndholdte mobiltelefoner under kørsel. Forbudet omfatter således anvendelse af mobiltelefon i ethvert køretøj i færdselslovens forstand, og gælder udover førere af motordrevne køretøjer derfor principielt også cyklister, ridende og i visse tilfælde kørestolsbrugere. Rigsadvokaten har i sin meddelelse til politiet og anklagemyndigheden tilkendegivet, at der dog formentlig – under hensyn til formålet med bestemmelsen – kun i ganske særlige tilfælde vil være grundlag for at rejse tiltale mod andre end førere af motordrevne køretøjer".
Som jurister forstår vi ikke rigsadvokatens begrundelse. Bestemmelsen er indført på baggrund af undersøgelsesresultater, der fastslår, at brug af håndholdte mobiltelefoner under kørsel reducerer førerens koncentration om trafikken. Og det må efter vor opfattelse også gælde for cyklister.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt