• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Carport skal have nyt tag

For omkring ti år siden fik jeg opført en carport med fladt tag, og hvor den ene side udgør skellet mod naboen. Da taget er utæt, ønsker jeg at udskifte det med et tag med rejsning, og det har jeg talt med naboen om. Han har ingen indvendinger.
Kan jeg få monteret et sådant tag, uden jeg på forhånd skal spørge kommunens tekniske forvaltning?
Er der særlige regler, jeg skal være opmærksom på?
”E.J.”

Svar:
Sandsynligvis NEJ! og JA!
I første ombæring skal du tjekke, hvad der står i lokalplanen for det pågældende område, for her kan være regler om carporte.
Selv om der ikke er specielle regler i lokalplanen på dette område, skal ændringen af carportens tag være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler – herunder bygningsreglement for småhuse. Det betyder, at du kun må ændre tagkonstruktionen, hvis den inden for en afstand af 2,5 meter fra skel ikke er højere end 2,5 meter – og det kan næppe lade sig gøre.
Tag en snak med den såkaldte byggemyndighed, dvs. kommunens tekniske forvaltning, for den kan svare på, om du har udsigt til at kunne få dispensation fra den omtalte højdebestemmelse.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt