• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Butik tog overpris for bærbar pc

Min kone og jeg købte en bærbar pc i en butik, men allerede samme aften kunne vores datter oplyse, at det var 1.100 kr. billigere, hvis vi i stedet havde købt den på nettet. Derfor bad vi butikken tage pc’en tilbage, men det blev der sagt nej til, selv om vi ikke havde haft den åbnet.
Har vi ikke fortrydelsesret?
Er det lovligt, at der er så stor prisforskel på den samme vare?
Er der et sted, hvor vi kan klage?
Vi har betalt 4.695 kr. for pc’en, der kan købes for 3.600 kr. på nettet.
”L.O.”

Svar:
NEJ!, JA! og NEJ!
Når I køber en varer i en fysisk butik, så er der ingen fortrydelsesret, medmindre butikken frivilligt har indført en sådan ordning. Her er udgangspunktet, at købt er købt, og I kan kun komme ud af købet, hvis der er væsentlige fejl og mangler ved det købte, og hvis forretningen ikke kan få fejlene udbedret.
Derimod har I en lovbestemt fortrydelsesret, når I køber varer via Internet, dvs. i netbutikker. Her kan I fortryde købet inden for en frist på 14 dage.
I får intet ud af at klage over butikkens pris på den bærbare pc, for det er sædvanligt og lovligt, at der kan være en sådan prisforskel. Ret beset kunne I have undersøgt markedet, inden I købte den nye pc.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt