• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min bror vil overtage mit lejemål

De seneste tre år har min bror boet sammen med mig i min lejlighed, og det har udlejeren ikke haft nogen kommentarer til. Jeg skal nu flytte til en anden by, og derfor vil jeg overdrage lejemålet til min bror. Men det vil udlejeren ikke være med til.
Jeg har læst flere steder på Internet, at det har jeg ret til, når vi har boet sammen i min lejlighed i to år.
Er det rigtigt?
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre, hvis udlejeren fortsat siger nej til, at min bror kan blive boende i lejligheden?
”P.B.”

Svar:
BÅDE-OG! samt MÅSKE!
Efter lejeloven er det ikke nok, at du og din bror ”har boet sammen” – som du skriver – i mindst to år. I skal tillige have haft ”fælles husstand”, og det fremgår af lejelovens § 77 a:
”Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig”.
Selv om formuleringen af reglen tyder på, at den kun kan bruges af ugifte samlevende, så er det ikke tilfældet. Den kan også bruges af en søn, der bor hos sin mor, eller af dig og din bror, men kun såfremt der har været ”fælles husstand”.
Hvis du og din bror blot har haft hver jeres værelse og kun engang imellem spist sammen, så har I ikke haft fælles husstand. Men har I uden begrænsning delt brugsretten til lejligheden og haft en form for gensidig økonomisk og personligt afhængighedsforhold, så har I ret til at aftale, at din bror fortsætter lejeforholdet. Det kan udlejeren ikke nægte jer.
I stedet for at tage en ny snak med udlejeren, gør I sandsynligvis klogt i at alliere jer med en ekspert i lejeret, som på jeres vegne kan udforme et brev til udlejeren.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt