• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vanskeligt med breve som bevis

I foreslår jævnligt her i brevkassen, at man sender et anbefalet brev. Det er sikkert det, der står i loven, men det er efterhånden en meget besværlig fremgangsmåde. Der er efterhånden kun nogle ganske få postekspeditioner i de større byer.
Et anbefalet brev er jo intet bevis på en påstand, men kun sikkerhed for, at modparten har modtaget et brev.
Jeg mener, at det er lettere at bevise sin eventuelle. indsigelse med en e-mail. Der ligger en nøjagtig kopi på serveren og man kan få automatisk svar på, om modtageren har åbnet mailen. Derimod er der ingen sikkerhed for, at modtageren har læst et anbefalet brev.
Hvis jeg har ret, så tror jeg, at der er mange, der gerne vil vide det.
Har jeg ret?
”N.H.”

Svar:
NEJ!
Hvis modtageren af en e-mail bekræfter, at den er læst, så er det i de fleste sammenhænge bevismæssigt i orden. Men sker det ikke, vil det klogeste være at sende et anbefalet brev.
Der er en del afgørelser, hvor e-mails ikke anerkendes, medmindre modtageren vil være med til det, fx denne konklusion i en dom:
”Da det i selve lejekontrakten var aftalt, at opsigelse fra lejerens side skulle være skriftlig, kunne lejerens e-mail af 30/3 (som indeholdt en opsigelse af lejemålet) ikke tillægges nogen retsvirkning”.
I nogle e-mail systemer er det muligt at få en automatisk bekræftelse på, at e-mailen er leveret til den mailadresse, der er anført. Men det gælder ikke alle e-mail systemer, og det er os bekendt ikke afklaret i retspraksis, hvornår e-mailet må anses at være ”kommet frem” til den pågældende (fx om det er, når den indgår i modtagerens mailboks, eller når – og hvis – den bliver hentet fra mailboksen).
Men bekræfter modtageren af en e-mail, at vedkommende har modtaget og læst den, vil det i de fleste sammenhænge være bevismæssigt i orden.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt