• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Sommerhus kan ikke bruges efter brandskade

På grund af fejl i nogle elektriske komponenter i et luft til luft varmeanlæg har vi haft en større brand- og sodskade i vores sommerhus.
Forsikringen har accepteret at betale for udbedringen, som vil bevirke, at vi ikke kan bruge huset i mindst fem måneder.
Skal vi betale skat af værdien af sommerhuset i den periode, hvor vi er afskåret fra at benytte det?
”Y.L.”

Svar:
Sandsynligvis NEJ!
Der skal som udgangspunkt betales ejendomsværdiskat af sommerhuset, uanset om I bruger det eller ej. Men hvis sommerhuset er ubeboelig, og hvis det ikke er jeres skyld, kan I slippe for skat af ejendommens værdi i den periode, hvor den er ubeboelig.
Er sommerhuset kun delvist ubeboeligt, og udføres der renovering i tilknytning til udbedringen af selve brandskaden, skal der fortsat betales ejendomsværdiskat.
Her får I to afgørelser, hvor ejerene blev fritaget for at betale ejendomsværdiskat:
LSRM 1981, 20 LSR, hvor der ikke skulle betales skat af lejeværdien, fordi ejendommen var ubeboelig på grund af hærværk, idet samtlige installationer og ruder var ødelagt, og ejendommens forsyning af elektricitet, gas og vand var afbrudt.
LSRM 1982, 23 LSR, hvor der ikke skulle betales skat af lejeværdien, fordi en vandskade havde bevirket, at familien måtte flytte fra boligen i 106 dage på grund af gennemgribende reparationer, og hvor årsagen til boligens tilstand efter det oplyste ikke skyldtes klagerens forhold.

J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt