• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg bliver bondefanget af udlejeren

Jeg har opsagt min lejlighed og skal flytte om tre måneder. I de cirka fem år, hvor jeg har boet i lejligheden, har jeg ikke brugt af midlerne på vedligeholdelseskontoen, hvor der står godt 14.000 kr.
Nu har jeg fået oplyst, at jeg ikke kan bruge af disse penge, hvis det skal foretages istandsættelse i forbindelse med min fraflytning. I stedet skal jeg betale af egen lomme.
Kan det være rigtigt?
Kan udlejere virkelig bondefange lejere på den måde?
Kan I give mig et godt råd?
“L.H.”

Svar:
JA!, TJA! og JA!
Lad os begynde med dit andet spørgsmål, for den pågældende udlejer har på ingen måde bondefanget dig. Det er ganske enkelt lejeloven, der fastslår, at beløb på lejlighedens indvendige vedligeholdelseskonto ikke kan bruges, når lejemålet er sagt op.
Beløbet på kontoen følger lejligheden og kan bruges af de nye lejere. Det fremgår af lejelovens § 23, som du her får i sin helhed:
“Lejeren kan kræve, at udlejeren foretager hvidtning, maling og tapetsering, når det er nødvendigt, og udgiften kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på vedligeholdelseskontoen.
Stk. 2. Lejeren kan endvidere kræve, at det beløb, hvormed saldoen på vedligeholdelseskontoen overstiger et beløb svarende til de seneste 3 års samlede hensættelser, anvendes til andre rimelige og hensigtsmæssige vedligeholdelsesarbejder i lejligheden. Det er dog en betingelse, at lejligheden fremtræder i vel vedligeholdt stand for så vidt angår hvidtning, maling og tapetsering.
Stk. 3. Er lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke fremsætte krav efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.Ved genudlejning skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og udlejeren skal oplyse den nye lejer om, hvilket beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til rådighed til vedligeholdelse.
Stk. 5. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen”.
Vi kan kun give dig et godt råd, når det gælder dit næste lejemål. Her gør du klogt i at få malet og tapetseret lejligheden for de penge, der måtte stå på den indvendige vedligeholdelseskonto, inden du siger lejeaftalen op.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt