• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Blodskam at gifte sig med niece

Sønnen til vores genboer ønsker at blive gift med sin brors datter, dvs. hans niece. Men er det lovligt?
Efter vores opfattelse vil det være blodskam, for når det er så tæt på risikerer parret at få evnesvage børn.
Er det rigtigt?
”F.J.”

Svar:
JA! og TJA!
Genboens søn er i sin gode ret til at gifte sig med en niece, for hun er ikke omfattet af følgende forbud, dvs. § 6, i ægteskabsloven:
”Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende”.
En overtrædelse af reglen straffes ikke længere som ”blodskam”, men derimod som ”incest” efter straffelovens § 219:
”Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år. Adoptionsforhold sidestilles med biologisk slægtskab.
Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3.  Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje”.

Hvorvidt der kan være risiko for at få ”evnesvage børn”, kan vi ikke svare på. Det er ikke et juridisk spørgsmål.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt