• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Tømrermester truer med en voldgiftssag

Vi fik for et års tid siden renoveret vores hus på baggrund af et tilbud, som vi havde fået fra en lokal tømrermester. Hans tilbud lød på 562.000 kr., men prisen endte med at blive 197.000 kr. højere, og det har vi nægtet at betale. Dog har vi tilbudt at betale 35.000 kr. ekstra, da vi undervejs i projektet havde bestilt nye opgaver, fx at to vægge skulle flyttes.
Der blev ikke oplyst nogen pris for de ekstra opgaver, som vi bad om at få udført, men det virker helt urimeligt med den omtalte ekstra udgift.
Har tømrermesteren ikke pligt til at oplyse priserne på de ekstra opgaver, inden de bliver udført?
Nu bliver vi truet med, at hvis vi ikke betale hele beløbet inden 14 dage, så bliver der anlagt en voldgiftssag.
Er det en fordel med voldgift i stedet for en retssag?
”N.K.L.”

Svar:
NEJ! og TJA!
Vi har ingen mulighed for at vurdere, om I kan forpligtes til at betale 197.000 kr. for de ekstra opgaver, som I har bestilt. Men det er altid en farlig affære at ændre på et projekt, som I har fået en fast pris på, uden I får aftalt faste priser på de ekstra opgaver.
Tømrermesteren har ikke pligt til at give jeg en pris – eller et fast tilbud – på de ekstra opgaver. Derfor er udgangspunktet, at I skal betale, hvad tømrermesteren forlanger, medmindre det er åbenbart urimeligt.
Efter det oplyste vil vi anbefale, at I tager kontakt til en lokal advokat, der kan læse alt materialet igennem og give jer en konkret rådgivning hvad angår jeres muligheder for at vinde en voldgiftsag. For står I til at tabe den, bliver I pålagt at betale omkostninger til modparten, og dermed bliver udgiften væsentligt højere end 197.000 kr.
Det er ikke en fordel med en voldgiftssag, men sandsynligvis noget, der er aftalt i jeres aftale med tømrermesteren. Til gengæld giver en voldgift en endelig afgørelse, mens udfaldet af en retssag kan ankes til en højere instans.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt