• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min søn har fået en rig papfar

Jeg betaler bidrag til min søn, og det har jeg det fint med, selv om jeg har en langt mere anstrengt økonomi end min ekskone.
Nu har min ekskone fundet en velhavende mand, som hun er flyttet sammen med, og de har ikke længere behov for mine betalinger.
Kan jeg slippe for at betale bidrag, når min søn har en velhavende papfar?
Jeg har et barn i mit nye forhold, og min kone er på understøttelse.
"L.Ø."

Svar:
NEJ!
Du skal betale det samme i børnebidrag, uanset om din ekskone lever alene eller bor sammen med en velhavende mand.
Børnebidraget er en økonomisk kompensation fra den forælder, der ikke deltager i barnets daglige forsørgelse. Derfor har bidraget intet at gøre med økonomien hos din ekskones kæreste, samlever eller ægtefælle, for den pågældende mand har ingen forsørgerpligt over for dit barn.
Størrelsen af bidraget fastsættes på baggrund efter din årlige bruttoindkomst (samt eventuelt dit barns egne indtægter og dine eventuelle forsørgerpligter over for andre børn). Men der er en nedre grænse i form af det såkaldte normalbidrag, og det udgør p.t. 1.063 kr. pr. måned inklusiv det særlige finanslovstillæg.
Du kan kun slippe for at betale børnebidrag, hvis din ekskone vil være med til det.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt