Min kæreste og jeg undrer os over, at I altid skriver om testamenter, der skal underskrives i skifteretten, når der kan spares penge ved at bruge to vidner i stedet.
Vi har selv skrevet vores testamente, som vi efterfølgende har fået to af vores venner til at skrive under på som vitterlighedsvidner. Og det koster jo ikke noget.
Er det bevidst, at I ikke skriver om vidnetestamenter?
"K.F."
Svar:
BÅDE-OG!
Her i brevkassen har vi en del gange skrevet om vidnetestamenter. Men I har ret i, at vi kun i få situationer vil anbefale et vidnetestamente. Og det skyldes, at et vidnetestamente har to store juridiske svagheder. Nemlig:
1) At der slet ikke er noget testamente, hvis dokumentet med tiden skulle blive væk.
2) At det kan være vanskeligt at føre bevis for, at opretterne fornuftsmæssigt var i stand til at oprette testamentet, såfremt vidnerne skulle være afgået ved døden forinden.
Når I skriver, at der er en besparelse ved at oprette et vidnetestamente i stedet for et notartestamente, så er det rigtigt. Men besparelsen udgør kun 300 kr., for det er den retsafgift, der skal betales, såfremt testamentet underskrives i skifteretten, der opbevarer en kopi med samme gyldighed som det originale testamente. En særdeles klog sikkerhed da dokumenter kan forsvinde med årene.
Der er ingen krav om, at advokater eller jurister skal medvirke ved udformningen af et testamente. Men kender man ikke arvelovens regler, risikerer man at komme galt af sted, hvilket måske er tilfældet med jeres vidnetestamente. Efter det oplyste er dette testamente sandsynligvis ugyldigt, fordi I "efterfølgende" fik to venner til at skrive under som vitterlighedsvidner.
De to vidner skal blandt andet have været til stede samtidigt med, at I underskrev jeres testamentet, for ellers er det ugyldigt:
"Testamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to vidner, der straks efter testators underskrivelse af testamentet skal skrive deres navne på testamentet…".
J.G./E.F.