• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min udlejer kræver nøgler før flyttesyn

Jeg har opsagt mit lejemål med tre måneders varsel, men er allerede efter et par uger flyttet sammen med min kæreste.
I forbindelse med opsigelsen har jeg meddelt udlejeren, at han har pligt til at genudleje lejemålet fra den dag, hvor jeg flyttede, og bedt udlejeren indkalde mig til et flyttesyn. Men jeg har naturligvis beholdt nøglerne, så jeg eventuelt selv kan lave noget af det istandsættelsesarbejde, som udlejeren måtte kræve.
Min udlejer siger, at han hverken vil begynde at genudleje eller deltage i et flyttesyn, før han har fået nøglerne af mig.
Kan det være rigtigt, når jeg fortsat betaler husleje?
“I.A.”

Svar:
JA!
Det er først, når du er fraflyttet lejemålet, at udlejeren skal bestræbe sig på at genudleje for at begrænse dit huslejetab i den resterende del af opsigelsesperioden på de tre måneder. Men juridisk set er du først fraflyttet, når du har afleveret nøglerne til lejemålet.
Ligeledes kan udlejeren fuldt ud lovligt vente med at fremsætte sine krav hvad angår istandsættelse, indtil du har afleveret nøglerne og dermed er fraflyttet lejemålet. Fra dette tidspunkt har udlejeren to uger til at fremsætte sine krav over for dig.
Hvis du vil gøre dig selv en tjeneste, så skynder du dig at aflevere nøglerne til udlejeren. Dermed tvinger du udlejeren til at besigtige lejligheden og fremsætte sine eventuelle krav, lige som udlejeren måske kan nå at genudleje i en del af den opsigelsesperiode, som du ellers er forpligtet at betale husleje for.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt