Jeg er en enkemand, der de seneste ti år har kendt en kvinde, og nu ønsker vi at sørge for, at den længstlevende af os skal have arv efter den anden.
Vi har ikke på noget tidspunkt boet sammen, og vores ugentlige samvær har alene bestået i, at vi på skift har overnattet hos hinanden. Og den af os, der har været vært, har betalt de med fællesskabet forbundne udgifter. Vi har således ikke på nogen måde haft fælles økonomi.
Da jeg har børn, er jeg i tvivl om, hvilke arveregler der gælder.
Kan I oplyse det?
Kan min bekendt på nogen måde få arven i en lavere arveklasse?
I forbindelse med min kones død blev der skiftet med mine børn, så jeg sidder ikke i uskiftet bo.
Kan man rette forespørgsel til skifteretten om arvereglerne?
Min bekendt har ingen tvangsarvinger.
"T.N."
Svar:
To gange JA! og TJA!
Du kan oprette et testamente, hvor du bestemmer, at kvinden skal arve tre fjerdedele af alt, hvad du efterlader dig. Resten skal dine børn have som deres såkaldte tvangsarv. Andelen blev ændret fra halvdelen til tre fjerdedele, da den nye arvelov trådte i kraft 1. januar 2008.
Da I ikke bor sammen, har I ikke mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, som ville kunne brige kvindens andel op på 7/8 af værdierne i dit dødsbo og give hende en række andre fordele.
Når I ikke bor sammen, skal der ud over den almindelige boafgift betales såkaldt tillægsboafgift, og den samlede afgift kan maksimalt komme op på 36,25 procent af arven.
Hvis den længstlevende af jer skal slippe billigere i boafgift, bliver I nødt til at flytte sammen, for efter to års samliv skal der kun betales almindelig boafgift. Og den udgør 15 procent af arvens værdi, dog minus et bundfradrag på 255.400 kr.
Vælger I at gifte jer, skal der slet ikke betales boafgift.
Man kan naturligvis altid prøve at spørge skifteretten om arvemæssige spørgsmål. Men skifteretten er ikke en gratis rådgivning, og derfor får man næppe svar.
I stedet kan man gratis få svar ved at kontakte den lokale afdeling af Advokatvagten.
J.G./E.F.