• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi sidder begge i uskiftet bo

Min samlever og jeg er henholdsvis 74 og 79 år gamle, og vi har boet i en fælles andelslejlighed de seneste syv år. Vi sidder begge i uskiftet bo med vores børn, som vi kun har haft sporadisk kontakt med, efter vi flyttede sammen.
Kan vi sikre hinanden endnu bedre efter den nye arvelov?
Vi har oprettet et testamente, hvor vi begunstiger hinanden. Men nu har vi læst, at samlevere kan få nogle af de fordele, der ellers kun gælder for ægtefæller. Det blev beskrevet som et “udvidet samlevertestamente”.
Er det noget for os?
“J.D.”

Svar:
JA! og NEJ!
Når I sidder i uskiftet bo, er I afskåret fra at oprette et udvidet samlevertestamente, som eller ville kunne give den længstlevende af jer en større arveandel, ret til at udtage værdier for 600.000 kr. og flere andre fordele.
Samlevere skal blandt meget andet opfylde nogle af de betingelser, der gælder for at kunne indgå ægteskab, før de kan oprette et udvidet samlevertestamente. Og en af disse betingelser er, at man ikke sidder i uskiftet bo med sin tidligere ægtefælles børn. Derfor kan I ikke få de omtalte fordele.
Men I kan komme langt, hvis I benytter den nye arvelovs bestemmelser til at testere mest muligt til hinanden. Derefter står den længstlevende af jer til at arve ¾ af værdierne i førstafdødes bo.
I skal dog være opmærksomme på, at jeres respektive dødsboer kun udgør halvdelen af de værdier, der er i det uskiftede bo. Forvalter den ene af jer fx værdier for 1,2 mio. kr., falder halvdelen, dvs. 600.000 kr., i arv efter den tidligere ægtefælle, mens den anden halvdel, dvs. 600.000 kr., falder i arv efter den pågældende af jer. Og heraf kan den længstlevende af jer arve ¾, dvs. 450.000 kr., på baggrund af reglerne i den nye arvelov. Resten, dvs. 150.000 kr., udgør tvangsarven til barnet eller børnene.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt papirløst samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt