• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Fars konto bliver lukket af banken

Min søster og jeg har talt en del om, hvad der sker, når vores far dør, og der skal betales for bedemand, begravelse osv.
Vi har fået oplyst, at banken automatisk lukker vores fars konto, og at vi ikke kan få adgang til disse midler, før vores far er begravet.
Overtager skifteretten ansvaret for økonomien, indtil vi får rådighed over pengene, så vi kan sende begravelsesregningen videre til skifteretten?
Hvis det ikke er tilfældet, kan I så oplyse, hvem der kommer til at betale for begravelsen?
Min søster og jeg ved stort set intet om vores fars økonomi, for det er noget, han ikke vil snakke om.
"L.W."

Svar:
NEJ! og JA!
Banken lukker ganske rigtigt jeres fars konto, når den bliver bekendt med, at han er afgået ved døden. Derfor kommer i selv til at betale for bedemand, begravelse osv., hvis I bestiller begravelsen, og I får kun refunderet udgiften, hvis der er midler til det i jeres fars dødsbo.
Ønsker I ikke at løbe den økonomiske risiko, står det jer frit at lade være med at bestille begravelsen. I så fald skal kommunen gøre det, og derefter har kommunen et krav mod jeres fars dødsbo.
Hvis det viser sig, at der er relativt få midler i jeres fars dødsbo, risikerer I, at det hele bliver udlagt til kommunen, fordi den har bestilt og betalt begravelsen. Derfor skal I nøje overveje, om I vil undlade at bestille begravelsen, selv om der kan være en økonomisk risiko forbundet med det.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt