Min far ejer et gammel hus, som jeg en dag skal arve, da jeg er enebarn.
En af min fars naboer har fortalt ham, at der skal betales 25% i arveafgift af beløb over 200.000 kr.
Er det rigtigt?
I givet fald har vi så mulighed for at ændre på dette, for jeg ønsker naturligvis at betale mindst muligt i arveafgift?
"H.P."
Svar:
NEJ! og TJA!
Den omtalte nabo har tilsyneladende kun et overfladisk kendskab til størrelsen af den boafgift – tidligere kaldet for arveafgift – der skal betales, når arven går til livsarvinger, dvs. børn, børnebørn og oldebørn. Her skal der betales 15 procent i boafgift af det beløb, der ligger ud over det såkaldte bundfradrag, som udgør 264.100 kr. i 2011.
Hvis din far sidder i uskiftet bo med dig, fordi han har overtaget det hele, da din mor døde, udløses der to bundfradrag, når din far engang dør. I den situation får du halvdelen som arv efter din mor, mens resten udgør arven efter din far.
Lad os eksempelvis sige, at boet indeholder værdier for 1.000.000 kr., når din far dør, efter han har siddet i uskiftet bo med dig. Hermed udløses to bundfradrag à 264.100 kr. – eller rettere noget mere, for dette beløb pristalsreguleres pr. 1. januar hvert år – og der skal betales 15 procent i afgift af resten. Derfor udgør boafgiften i dette eksempel ca. 72.000 kr. af en arv på en mio. kr.
Afgiften til staten kan blive mindre, hvis din far fx sælger huset til dig, mens han lever, og forærer dig en del af eller hele værdien i form af årlige og afgiftsfri pengegaver. Men ønsker din far fortsat at bo i huset, kan det udløse negative skattemæssige konsekvenser ud over de øvrige udgifter, fx til tinglysning og advokat. Derfor kan det vise sig at blive en dyr afgiftsbesparelse.
J.G./E.F.