• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Arven skal kun gå til søskende

Jeg er en ældre ugift og barnløs pensionist, som er ud af en søskendeflok på seks.
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre for at sikre, at arven efter mig udelukkende går til mine søskende?
To af mine søskende er afgået ved døden, men deres børn skal ikke have arv efter mig.
Jeg har ikke noget testamente, idet jeg har fået oplyst, at mine søskende automatisk vil være mine arvinger.
Men gælder det kun de søskende, der fortsat er i live?
”J.O.”

Svar:
JA! og NEJ!
Når du ikke har oprettet et testamente, og når du er ugift og barnløs, står dine forældre til at arve alt, hvad du efterlader dig. Men er dine forældre afgået ved døden, går arven i stedet til deres børn, dvs. til dine søskende.
Skulle to af dine søskende være afgået ved døden før dig, står deres børn i stedet til at få den pågældende arveandel. Derfor kan du kun få dine ønsker opfyldt ved at bestemme noget andet i et testamente.
Som ugift og barnløs kan du frit bestemme over alt, hvad du efterlader dig, i et testamente. Derfor kan du oprette et testamente, hvor du bestemmer, at alt, hvad du efterlader dig, skal deles ligeligt mellem de af dine søskende, der er i live ved din død. Dermed kan du være sikker på, at det kun bliver dine søskende – og ikke deres børn – der får arv efter dig.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt