Jeg har de seneste år givet min datter afgiftsfri arveforskud, og det samlede beløb på knap 300.000 kr. står på en konto i min datters navn.
Nu skal min datter skilles, og i den forbindelse påstår min svigersøn, at han har krav på halvdelen af de omtalte penge.
Er det rigtigt?
Her er jo tale om penge, som min datter ellers først ville have fået, når jeg var død.
“H.D.”
Svar:
JA!
Hvis din datters nettoformue er positiv, har din svigersøn krav på halvdelen af hendes værdier. Derfor kan det udmærket være korrekt, at han skal have halvdelen af de arveforskud, som du har givet din datter.
Gaver og arv – herunder arveforskud – bliver fælleseje, medmindre giver eller testator har gjort gaverne eller arven til modtagerens særeje.
Da du forærede din datter de kontante arveforskud, kunne du have bestemt, at pengene skulle have været din datters særeje. Et sådant vilkår kunne du have skrevet i en såkaldt arveforskudskontrakt, som blev underskrevet af såvel din datter som dig. I så fald havde pengene nu tilhørt din datter som særeje, og hun ville være sluppet for at skulle dele dem med sin eksmand.
Men når du har givet din datter arveforskud uden at fastsætte et sådant vilkår, får hendes mand krav på halvdelen af pengene i forbindelse med bodelingen.
Dit argument om, at din datter “eller først ville have fået” pengene, når du var død, holder ikke vand rent juridisk. Når du har valgt at give hende pengene i levende live, så er det hendes, og de indgår i hendes andel af fællesejet.
J.G./E.F.