• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min far har sendt mig et arveafkald

Jeg er under pres af min far for at underskrive en erklæring, hvor jeg giver afkald på arv efter min mor. Til gengæld vil han og hans samlever indgå ægteskab og oprette et testamente, så jeg arver alt i sidste ende.
Min fars samlever har ingen børn, men jeg stoler ikke på min far, der siger, at hvis jeg ikke skriver under, så vil han vælge en anden løsning.
Kan I oplyse, hvad det kunne være for ”en anden løsning”?
Gør jeg klogt i at skrive under?
Min far og hans samlever bor i det hus, som min mor og far boede i, og hvor jeg voksede op.
Kan min far sælge huset uden at spørge mig?
Min mor afgik ved døden i december 2009.
”B.L.”

Svar:
JA!, MÅSKE! og JA!
Selv om din far har overtaget det hele for at sidde i uskiftet bo med dig, da hans kone – og dermed din mor – afgik ved døden, har han ret til at oprette et testamente, hvor han begunstiger sin samlever mest muligt. Men da han kun kan testere over sin halvdel af det uskiftede bo, vil testamentet bevirke, at din fars samlever arver 3/8 af værdien af hele det uskiftede bo.
Din far kan også vælge at skifte med dig, og hermed arver du halvdelen af din mors halvdel af det uskiftede bo, dvs. 1/4 af hele det uskiftede bos værdi. Efter et skifte kan din far forære sin nye kone alt og sikre, at hun beholder det hele som sit fuldstændige særeje, hvis din far afgår ved døden før hende.
Som du kan læse, kan din far vælge forskellige ”andre løsninger”, hvis du ikke vil give afkald på arv, og de kan stille dig langt dårlige end forslaget fra din far. Men vi kan selvsagt ikke vurdere, hvad du gør klogest i.
Din far har ret til at sælge huset uden at orientere eller spørge dig. Når han sidder i uskiftet bo, har han en ejers rådighed over det hele. Men han må ikke misbruge denne rådighed, fx ved at give sin samlever meget store gaver. I så fald kan du kræve boet skiftet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt