• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Et af vore børn opfører sig uansvarligt

Efter 60 års stabilt ægteskab ejer min kone og jeg et gældfrit hus og har en betydelig opsparet formue. To af vore børn opfører sig økonomisk ansvarligt, mens vort tredje barn skylder børnepenge til det offentlige og modtager dagpenge ind imellem.
Vi har hen ad vejen givet ligelige bidrag til vores tre børn, men arver de lige meget, så vil det uansvarlige barns arv blive inddraget af det offentlige.
Kan I oplyse, hvor meget vi må forskelsbehandle vores børn i arv?
Skal vi underrette skattevæsenet, når vi giver børnene penge inden for de lovlige rammer?
"H.V."

Svar:
JA! og NEJ!
Hvis du og din kone opretter et testamente, hvor I begrænser det ene barns arv til det mindst mulige, dvs. til tvangsarven, så kommer dette barn til at arve 1/12 af jeres værdier, mens de to andre børn deler resten.
Er det derimod kun den længstlevende af jer, der opretter et testamente, bliver arveandelen større, såfremt længstlevende sidder i uskiftet bo. I den situation kan længstlevende kun testere over sin halvdel af boet, og derfor bliver førstafdødes andel fordelt ligeligt mellem jeres tre børn.
Der kan være andre løsninger end at begrænse det ene barns arv og dermed forskelsbehandle jeres børn. Barnet med gælden kan fx give afkald på al arv efter jer, så barnets børn i stedet arver en tredjedel af de værdier, som I efterlader jer. Og dermed har I forhindret, at det offentlige kan gøre udlæg i arven.
I kan med fordel tage kontakt til en specialist i arveret, der kan hjælpe jer med at finde den bedste løsning, og som kan udforme de nødvendige dokumenter.
Når I giver jeres børn afgiftsfri gaver – på op til 58.700 kr. i indeværende år – skal gaverne ikke indberettes til skattevæsenet.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt