Kan det være rigtigt, at vores svigersøn de seneste mange år ikke kan få arv efter sin samlever, dvs. vores datter?
Vi stiller spørgsmålet, fordi vi har mistet vores datter, og fordi vi ønsker, at hendes samlever skal arve det hele. Men vi har fået oplyst, at det ikke kan lade sig gøre, selv om vi vil give afkald på arv.
Er det korrekt?
Kan vi tage imod arven for derefter at forære den til vores svigersøn?
Vores datter og hendes mand har på alle måder levet som et ægtepar, og der er ikke den mindste tvivl om, at hun ønskede, hendes mand skulle have arven.
Får det ingen betydning, at vi kan bekræfte, hvad der var vores datters ønske?
“J.M.”
Svar:
Tre gange JA! og NEJ!
Når jeres datter har undladt at oprette et testamente, hvor hun begunstiger sin samlever, skal arven fordeles efter lovens almindelige regler. Det betyder, at I, dvs. hendes forældre, står til at arve det hele, fordi jeres datter hverken efterlader sig børn eller ægtefælle.
Giver du og din mand afkald på arven, bliver det i stedet jeres børn, dvs. hendes søskende, der står til at få den. Og hvis de også giver afkald på arv, går arven videre til deres børn. Derfor gavner det ikke jeres papirløse svigersøn, at I undlader at tage imod arven.
I kan udmærket tage imod arven for derefter at forære den til jeres datters mand. Men det bliver dyrt i afgifter og skat til det offentlige. Dels skal der betales boafgift af den arv, som I modtager, og dels skal der betales indkomstskat af den gave, som I forære jeres svigersøn.
Er der fx værdier for 500.000 kr. i jeres datters dødsbo, skal der betales ca. 38.000 kr. i boafgift og knap 260.000 kr. i indkomstskat, såfremt I giver nettoarven videre til jeres svigersøn, dvs. han får ca. 200.000 af de 500.000 kr. Resten ryger i de offentlige kasser.
Havde jeres datter indsat sin samlever som begunstiget i et testamente, ville han i stedet sidde tilbage med godt 460.000 af de 500.000 kr.
Selv om det lyder barskt, er der ingen økonomisk god løsning i en sag som den omtalte. I et såkaldt papirløst samliv skal parterne sørge for at sikre sig selv og hinanden, mens tid er, for der er ingen juridisk redning, når den ene først er død. Og det nytter ikke, at alle kan bekræfte, hvad der var den dødes ønske, hvis ønsket ikke fremgår af et testamente.
J.G./E.F.