Min kone og jeg har lavet et udkast til et testamente, hvor vi har skrevet, at arven til vores datter skal være hendes fuldstændige særeje. Det har vi gjort, fordi vores datter er gift for anden gang, og fordi arven skal gå direkte videre i lige linje til vores to børnebørn, såfremt vores datter ikke bruger den. Hendes mand skal ikke have noget.
Kan vi bestemme i testamentet, at hvis vores to børnebørn får noget af det, som vores datter har arvet efter os, så skal det være deres særeje?
Begge børnebørn er voksne og i ægteskab.
”H.M.”
Svar:
NEJ! og PAS PÅ!
I tager fejl, når I tror, at jeres datters mand ikke får noget af arven efter jer, fordi I gør den til jeres datters fuldstændigt særeje i et testamente. Dør jeres datter før sin ægtefælle, står ægtefællen efter arvelovens almindelige fordelingsregler til at arve halvdelen af hendes værdier. Og det gælder, uanset om jeres datters værdier er fælleseje eller fuldstændigt særeje.
Hvis jeres datter og hendes mand har oprettet et testamente, hvor de har begunstiget hinanden mest muligt, står hendes mand til at arve 7/8 af hendes værdier – herunder af hendes fuldstændige særeje.
Jeres udkast til et testamente er på ingen måde godt nok i forhold til jeres ønsker, for de bliver ikke opfyldt ved at gøre arven til jeres datters fuldstændige særeje. Dette vilkår skal suppleres af en såkaldt successionsrækkefølge, dvs. et vilkår om, at hvis jeres datter ikke bruger friarven efter jer, så skal den – eller resten af den – gå direkte videre til hendes to børn. Ved at kombinere de to vilkår kan I sikre, at 87,5 procent af arven efter jer går videre til jeres børnebørn, såfremt jeres datter ikke bruger arven.
I kan ikke opsætte vilkår for den arv, som jeres børnebørn får efter deres mor, dvs. jeres datter. Det kan jeres datter gøre i et testamente, som hun opretter.
Efter det oplyste gør I klogt i at købe juridisk bistand til at få udformet det rigtige testamente. J.G./E.F.