Da min mand afgik ved døden i 2007, valgte jeg at flytte til en mere passende bolig, og derfor anså jeg det for bedst, at vores fælles datter fik sin fædrene arv. Jeg undlod at overtage det hele for at sidde i uskiftet bo, idet jeg mente, at min datter havde mere brug for pengene end jeg.
Min datter brugte arven på godt en mio. kr. til at indfri lånene i det hus, som hun har sammen med sin mand. Men nu skal parret skilles, og min snart forhenværende svigersøn er ikke til sinds at lade min datter få huset billigt. Han kræver halvdelen af markedsværdien og siger, at min datter skal betale husleje, hvis hun forbliver boende alene i huset, indtil boet skal deles.
Er der på nogen måde mulighed for, at min datter forlods kan kræve den del af arven, som hun brugte til at indfri lånene i parrets ejendom?
Min datter har fortsat omkring 200.000 kr. stående på en særskilt konto, og det er resten af arven efter hendes far.
Kan hendes mand også kræve halvdelen af dette beløb?
Jeg mener, at jeg har læst, at arv i visse situationer automatisk bliver betragtet som særeje.
Gælder det også i et tilfælde, hvor jeg frivilligt valgte at lade boet skifte ved min mands død?
"S.S.H."
Svar:
NEJ!, JA! og NEJ!
Når din mand ikke har oprettet et testamente, hvor arven blev gjort til jeres datters særeje, så er den – desværre for jeres datter – fælleseje. Derfor har hendes mand ret i, at han skal have halvdelen af friværdien i huset, lige som han kan kræve halvdelen af de 200.000 kr., der stadig står på en særskilt konto, i tilfælde af en separation og skilsmisse.
Du har læst rigtigt, for efter den nye arvelov bliver båndlagt arv skilsmissesæreje. Men det er den eneste situation, hvor det sker automatisk. I alle andre situationer er det op til folk at afgøre, om det, de efterlader sig, skal være deres arvingers fælleseje eller særeje.
Hvis du vil undgå, at halvdelen af den arv, som din datter engang måtte få efter dig, skal afleveres til en ny ægtefælle i tilfælde af endnu en skilsmisse, skal du oprette et testamente. I testamente skal du bestemme, at alt, hvad din datter måtte arve efter dig, skal være hendes særeje. Og her kan du vælge mellem skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller en blanding af de to typer særeje, dvs. såkaldt kombinationssæreje.
J.G./E.F.