I juli fik jeg og andre lejere i ejendommen et brev om, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af antenneanlægget var steget, og derfor forlangte udlejeren uden varsel, at jeg skulle efterbetale ca. 3.000 kr. for indeværende år og de seneste fire år. Udlejeren havde glemt at lave antenneregnskaber i de tidligere år.
Sammen med de øvrige lejere har jeg afvist at betale. Men udlejeren siger, at han har ret til at efteropkræve, blot det ikke er længere tilbage end tilladt efter forældelsesloven.
Er det korrekt?
Skal vi som lejere hæfte for, at udlejeren har glemt at udarbejde antenneregnskaber i fire år?
Vores udlejer siger, at der er afsagt domme, hvor udlejere har fået medhold i, at der kan opkræves antennebidrag med tilbagevirkende kraft.
Er det rigtigt?
“M.S.”
Svar:
TJA!, NÆPPE! og til dels JA!
Lad os begynde med dit sidste spørgsmål, for der findes en afgørelse, hvor en udlejer har fået medhold i, at han kunne opkræve antennebidrag med tilbagevirkende kraft. Men her var situationen en noget andet end i den ejendom, hvor du bor til leje. Afgørelsen bliver nemlig begrundet med, at udlejeren ikke tidligere havde kunnet kræve betalingen, fordi signalleverandøren havde krævet betalingen med tilbagevirkende kraft.
Udlejerens krav er ikke omfattet af lejelovens sædvanlige varslingsregler, og det forældes måske efter forældelseslovens regler. Men da udlejeren har smølet med at udarbejde antenneregnskab i fire år, og da I har været i god tro, har udlejeren med stor sandsynlighed mistet sit krav på grund af passivitet.
I kan bede huslejenævnet om at tage stilling til, om udlejeren kan kræve efterbetaling i den omtalte situation, hvor udlejeren i flere år har smølet med at udarbejde antenneregnskab. Sagen skal indleveres skriftligt, og I skal betale et gebyr på 131 kr.
Da Folketinget sidst ændrede lejeloven hvad angår antennebidrag, blev ministeren blandt meget andet spurgt, om der kunne opkræves antennebidrag med tilbagevirkende kraft. Her får du ministerens svar:
“Lejelovens regler om lejeres betaling for fællesantenne indebærer, at udlejeren kan få refunderet rimelige og nødvendige udgifter til ejendommens programforsyning. Hvis der med tilbagevirkende kraft sker forhøjelse af sådanne udgifter, vil udlejeren kunne få disse forhøjelser refunderet via antennebidraget. Jeg er ikke bekendt med praksis, som nærmere fastsætter den tidsmæssige grænse for sådanne krav, men det må antages, at det skal fremsættes inden for en rimelig tid efter, at udlejeren er blevet bekendt med det for at undgå, at kravet fortabes som følge af passivitet”.
J.G./E.F.