• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi er i tvivl om ansvar for privat legeplads

 

Vi bor på et lukket vænge med ti husstande og et fællesareal. På fællesarealet har vi bygget en mindre legeplads med blandt andet gynge og rutchebane. Legeudstyret er ikke godkendt til offentligt brug.

Situationen er den, at vores legefaciliteter ofte besøges af dagplejemødre, børnehaver og af andre udefrakommende.

Kan vi som grundejere på fællesarealet komme til at hæfte solidarisk, såfremt et barn skulle komme alvorligt til skade ved brug af legepladsen?

Såfremt vi opsætter et skilt med teksten ”Brug af legepladsen er på eget ansvar”, vil vi så blive friholdt for ansvar i et givent ulykkestilfælde?

”M.S.”

Svar:
JA! og NEJ!
Hvis det er grundejerforeningen, der har etableret legepladsen, så har grundejerforeningen ansvaret for den. Derfor kan grundejerforeningen og ejerne af fællesarealet gøres erstatningsansvarlige, hvis et barn kommer til skade på grund af fejl eller forsømmelser på legepladsen.
At legepladsen ikke er godkendt til offentligt brug har intet med et eventuelt erstatningsansvar at gøre. Det vil i stedet afhænge af, om der har været fejl og mangler ved legeredskabet, og om ejerne af legepladsen var eller burde have været bekendt med fejlene.
Når det drejer sig om de udefrakommende, der benytter legepladsen, kan der godt opsættes et skilt med teksten ”Privat legeplads – brug af pladsen er på eget ansvar”. Men det fritager ikke for erstatningsansvar, hvis der er fejl og mangler ved legeredskaberne.
Grundejerforeningen gør klogt i at tegne en forsikring, men forsikringsselskabet vil sandsynligvis stille krav om, at legeredskaberne skal være i forhold til gældende standarder for offentlige legepladser.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt