• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min andel af testamentet blev ophævet

Da jeg blev gift med min eksmand, havde jeg to børn, mens han ikke havde nogen. Sammen fik vi en søn, og vi oprettede et testamente, hvor det blev bestemt, at min eksmand skulle arve mest muligt efter mig, hvis jeg døde før ham. Desuden indeholder dokumentet en bestemmelse om, at mine børn skal have en del af arven efter min eksmand.
Sidste år blev vi skilt, og jeg fik ophævet min andel af testamentet. Min eksmand har imidlertid ikke ophævet sin andel, for han ønsker fortsat, at alle tre børn skal arve hans værdier, når han engang dør.
Gælder min mands andel af testamentet fortsat?
"G.L."

Svar:
Sandsynligvis NEJ!
Det fælles testamente, som du og din eksmand har oprettet, vil sædvanligvis blive anset for at være bortfaldet i sin helhed, da I blev separeret og skilt. Derfor får det næppe nogen betydning, at din mand ikke har tilbagekaldt sin del af testamentet.
Skulle der imidlertid være særlige holdepunkter for, at bestemmelsen i testamentet om fordelingen af arv mellem de tre børn stadig skal gælde, vil den blive fulgt. Men efter det oplyste er der ikke sådanne holdepunkter. Derfor gør din eksmand klogt I at oprette et nyt testamente, hvis han ønsker, at dine to børn skal have arv efter ham.
Din eksmand kan maksimalt lade dine to børn arve halvdelen af hans værdier, dvs. en fjerdedel til hvert af børnene, for jeres fælles barn har krav på den anden halvdel som tvangsarv.
Ønsker din eksmand, at dine børn skal have en endnu større andel, kan han skrive i testamentet, at "…. (navnene på dine børn) skal arve mest muligt til lige fordeling i henhold til den til enhver tid gældende arvelovgivning her i landet".
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt