• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min mand lider af Alzheimers

Min mand har det seneste år lidt af Alzheimers, og det er nu så slemt, at han er visiteret til en plads på et plejehjem.
Kan jeg blive boende i huset, når det kun står i min mands navn?
Kan jeg optage lån i huset?
Bliver min mand og jeg betragtet som enlige, når han bor på plejehjem?
“S. S.”

Svar:
JA!, NEJ! og JA!
Selv om din mand flytter på plejehjem, har du ret til at forblive boende i huset, men du kan ikke optage lån i ejendommen, medmindre du har fået fuldmagt til det af din mand. Det er netop grunden til, at vi anbefaler ægtefæller, der er kommet op i alderen, at overveje, om de skal udstede en generalfuldmagt til hinanden.
Når din mands sygdom er så fremskreden, at han ikke længere kan bruge sin fornuft, har han ikke mulighed for at skrive under på en generalfuldmagt. Derfor kan du ikke optage lån i ejendommen.
Samlivet med din mand anses for ophævet, såfremt din mand permanent skal bo på plejehjem. Fra det tidspunkt, hvor han flytter på plejehjem, anses I begge for enlige og jeres pensioner skal omregnes efter reglerne for reelt enlige.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt