• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Arven skal være særeje…

Blot tre korte spørgsmål til jer.
Vi er et ægtepar sidst i 50`erne med to voksne børn.
Kan I oplyse, hvornår og hvordan vores børn arver, når den første af os dør?
Hvis vi ønsker særeje til vores børn, skal det så oprettes, mens vi begge endnu lever?
Er det nok, at vi selv nedskriver det ønskede?
"A.C"

Svar:
To gange JA! og NEJ!
Hvis der er tale om to børn, som I har sammen, og I har fælleseje i jeres ægteskab – hvad I sandsynligvis har – så kan den længstlevende af jer overtage det hele og sidde i uskiftet bo med jeres to børn. Dermed arver jeres børn først noget, når den længstlevende af jer dør.
Ønsker den længstlevende af jer ikke at sidde i uskiftet bo, skal jeres to børn have arven, når den første af jer dør. I den situation kommer jeres to børn til at dele en fjerdedel af jeres samlede værdier.
Skal arven efter jer begge være børnenes særeje, skal I oprette et testamente med et sådant vilkår, mens I begge lever. Den længstlevende af jer kan udelukkende bestemme over de værdier, der falder i arv efter vedkommende, og det vil være halvdelen af det hele, hvis den længstlevende sidder i uskiftet bo.
Det er på ingen måde nok, at I "selv nedskriver det ønskede". Et vilkår om særeje skal fremgå af et testamente, og her kan I ikke nøjes med at skrive, at arven skal være særeje. Det skal præciseres, om arven skal være skilsmissesæreje, fuldstændig særeje eller en blanding af de to særejeformer, dvs. såkaldt kombinationssæreje.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt