• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Naboens kat giver mig allergiske reaktioner

Min kone er allergisk over for kattehår og får små piblende sår, hvis hun har været i kontakt med en kat eller blot dens hår. Derfor er det meget generende, at naboens kat mange gange dagligt kommer ind i vores have. Den hviler sig ofte på terrassen eller i vores havemøbler, som vi hver gang skal vaske af hensyn til min kones allergi.
Vi har et godt forhold til vores naboer, men når det gælder deres kat, står de fast på, at den har lov til at strejfe frit omkring.
Er det rigtigt?
Kan I oplyse, hvad vi kan gøre for at undgå at have naboens kat i vores have?
Kan vi få hjælp hos politiet?
”P.L.”

Svar:
Sandsynligvis NEJ!, JA! og NEJ!
Hvis § 1 stk. 1 i lov om mark- og vejfred omfatter katte, så må jeres naboer ikke lade deres kat strejfe frit omkring:
”Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget”.
Men det er aldrig blevet afklaret ved domstolene, om tamkatte er omfattet af denne regel, der primært tager sigte på dyr i landbruget som heste, køer, grise, får og geder, og hvor der står følgende i stk. 2:
”Under husdyr henregnes pelsdyr, som er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner”.
Men selv om en domstol skulle komme frem til, at reglen omfatter tamme katte, så er der ingen sanktioner for ikke at overholde den, dvs. I kan ikke få politiet til at tage sig af en sag om naboens kat på jeres grund. I stedet kan I lovligt gøre noget andet, som måske får katten til at blive væk fra jeres parcel, fx sprøjte vand på den eller på anden vis skræmme den væk. Det fremgår af § 14 stk. 1 i lov om mark- og vejfred:
”Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret herved kommer til skade eller omkommer”.
Når vi tidligere har besvaret spørgsmål om omstrejfende katte, er vi blevet bebrejdet, at vi ikke klart svarer, at det er ulovligt. Men det er som sagt aldrig blevet afklaret ved domstolene.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt