• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Sommerhus sælges til nedrivning

Vi har haft vores sommerhus til salg i godt et år, og nu er der måske dukket en interesseret køber op. Ifølge ejendomsmægleren vil den pågældende købe huset, såfremt han får et afslag på 175.000 kr., idet han vil rive huset ned og have opført et nyt i stedet.
Mægleren siger, at vi kan spare udgiften til en tilstandsrapport, når et sommerhus sælges til nedrivning, blot køberen skriver under på, at det er tilfældet.
Vores sommerhus er i dårlig stand, så vi vil ikke risikere en efterfølgende sag om fejl ved huset.
Kan vi være sikre på at undgå det, hvis sommerhuset sælges til nedrivning og dermed uden der er lavet en tilstandsrapport?
"L.I."

Svar:
NEJ!
Selv om køberen af jeres sommerhus skriver under på, at han agter at rive det ned og opføre et nyt, så er I ikke fritaget for et eventuelt ansvar for fejl og mangler ved huset. Køberen kan jo fortryde og benytte huset, som det er, lige som køberen frit kan vælge at sælge huset videre.
Reglerne om tilstandsrapport gælder også for en handel, hvor en køber skriver under på, at han agter at rive ejendommen ned. Der er ikke en sådan undtagelse i loven.
Politisk set har det været drøftet, om der skulle indsættes en undtagelse om salg til nedrivning, men det er ikke sket.
I kan eventuelt bede den pågældende ejendomsmægler om skriftligt at bekræfte, at der ikke skal laves tilstandsrapport, såfremt et sommerhus sælges til nedrivning, og at han og hans firma hæfter for de udgifter, som I måtte få, hvis oplysningen viser sig at være forkert. Det skriver mægleren næppe under på, for hans oplysning er forkert.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt