• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Jeg ønsker at oprette et testamente

Jeg er enke og har arvet alle min mands værdier, da vi ikke har nogen børn.
Får min mands søskende en del af arven, når jeg engang dør?
Kan I oplyse, hvor meget jeg eventuelt kan begunstige andre med i et testamente?
Jeg er meget i tvivl om reglerne på dette område, for mine bekendte kommer med forskellige forklaringer.
"D.T."

Svar:
MÅSKE! og JA!
Hvis du ikke foretager dig noget, kommer din mands søskende til at arve halvdelen af de værdier, som du engang måtte efterlade dig. Det fremgår af den nye arvelovs § 15 stk. 1:
"Dør den længstlevende ægtefælle efter at have arvet den førstafdøde ægtefælle i henhold til § 9, stk. 2, herunder i henhold til et testamente, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger…".
Men sådan behøver det ikke at gå, for en efterfølgende regel i arvelovens. § 15 stk. 4, fastslår følgende:
"Stk. 4. Stk. 1-3 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet".
Du kan med andre ord frit bestemme, hvem der skal arve alle værdierne, når du engang dør, fx lade en af dine egne slægtninge, en god bekendt eller en velgørende institution få det hele. Det er blot at oprette et testamente, hvor du indsætter den eller de personer, som du ønsker at begunstige.
Dit valg kan enten fremgå af et testamenter, som du underskriver foran to voksne vidner, dvs. et såkaldt vidnetestamente, eller et testamente, som du underskriver foran en særlig medarbejder under skifteretten, dvs. et såkaldt notartestamente. Vi anbefaler altid det sidstnævnte dokument, for det giver den bedste sikkerhed for, at dine testamentariske ønsker rent faktisk bliver opfyldt.
J.G./E.F.

—

Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:
www.DitTestamente.dk

Hvis du ønsker at købe dit testamente et andet sted, så læs forinden denne advarsel:
PAS PÅ nogle testamentetilbud

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt