• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg er usikker på forældelse af gammel gæld

Jeg blev erklæret personlig konkurs tilbage i 1988. Fra den tid af har alt stået i min kones navn. Det gælder bil, bankkonti osv.
Gennem alle årene har en af kreditorerne – en bank – skrevet breve til mig. I starten flere gange årligt, men i de seneste mange år dog kun som en årlig meddelelse ved nytårstid. Det drejer sig om en gæld på godt 10.000 kr. plus påløbne renter.
Jeg mener, at der normalt skal gå 20 år, inden gælden bliver forældet, men disse henvendelser fra denne ene kreditor gør mig usikker.
Bliver min bankgæld aldrig slettet?
Har I ellers nogen gode forslag?
"R.S."

Svar:
MÅSKE! og JA!
Når den pågældende bank hvert år har sendt dig påmindelser om gælden, så har du ikke foreløbig udsigt til, at gælden bliver forældet og bortfalder. Efter den nye forældelseslov forældes bankgælden på 10 år. Fristen løber fra den sidste påmindelse før den 1. januar 2008.
Hvis det pågældende pengeinstitut vil undgå, at din gamle gæld bliver forældet, kan det ikke længere nøjes med at sende dig årlige påmindelser. I stedet skal pengeinstituttet inden forældelsesfristens udløb have dig til at vedgå gælden på ny, eller forsøge at inddrive pengene hos dig via fogedretten.
Selv om din kone står som ejer af alt, hvad I ejer, vil banken ved død kunne hente pengene hjem. I den situation får du eller dit dødsbo halvdelen af din kones værdier, såfremt I har fælleseje i jeres ægteskab, og dermed er der værdier, som banken kan foretage udlæg i.
Du kan ikke tvinge banken til at slette gælden. Men du kan måske indgå en aftale med den om, at gælden bliver slettet, hvis din kone betaler et mindre beløb, fx 50 % af gælden, på dine vegne.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt