• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Forsikringen har sendt os et mystisk brev

Vi har fået et mystisk brev fra det forsikringsselskab, hvor vi har forsikret vores sommerhus. Selskabet skriver, at vi skal være opmærksomme på, at forsikringen er omfattet af en gruppeaftale, og hvis vi ikke længere opfylder betingelserne for til denne aftale, får vi nedsat erstatning i tilfælde af skader.
Kan et forsikringsselskab lade vores forsikring være omfattet af en gruppeaftale, når vi aldrig har sagt ja til det, og når det ikke fremgår af vores police?
Vi har haft forsikringen i en halv snes år, og vi er ikke bekendt med, at vi får rabat på grund af en gruppeaftale.
Er det almindeligt, at forsikringsselskaber har gruppeaftaler?
"J.T."

Svar:
NEJ! og TJA!
I skal kontakte jeres forsikringsselskab, for brevet må skyldes en fejl. I kan ikke være omfattet af en gruppeaftale, medmindre I ved det, og det fremgår af jeres police.
Vi kan ikke svare på i hvor stor udstrækning, forsikringsselskaber vælger at give rabat, fordi folk er medlem af foreninger eller ansat i bestemte virksomheder, fx medlem af Ældre Sagen eller ansat hos Mærsk. Men får man rabat på baggrund af en sådan gruppeaftale, skal man give selskabet besked, hvis man ikke længere opfylder betingelsen, fx at man er udmeldt af foreningen, da man ellers får et nedslag i forsikringssummen efter en skade.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt