• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Far krævede mit samtykke til uskiftet bo

Min far er gift for anden gang, og indtil for et par måneder siden havde jeg det fint med min far og hans kone. Men så forlangte han, at jeg skulle underskrive et stykke papir, hvor jeg skulle give tilladelse til, at hans kone må sidde i uskiftet bo, såfremt hun lever længere end min far.
Efter jeg havde snakket med en jurist, som jeg kender, stillede jeg nogle krav for at skrive under. Men nu har det hele udviklet sig på en kedelig måde. Min far siger, at jeg har gjort mig selv arveløs, fordi jeg ikke sagde ja til at skrive under med det samme.
Kan min far gøre mig arveløs?
Min far og hans nye kone har ingen børn, og jeg er det eneste barn fra min fars ægteskab med min mor.
"H.O.B."

Svar:
På en måde JA!
Din far kan ikke gøre dig "arveløs", for du har krav på at få din tvangsarv efter ham. Men efterlader han sig intet, fx fordi han har foræret sin ægtefælle det hele, så er der intet, du kan arve.
Hvis din far begunstiger sin nye ægtefælle mest muligt i et testamente, står hans ægtefælle til at arve 7/8 af hans værdier, mens du arver resten som din tvangsarv. Og hvis der er fælleseje i din fars nye ægteskab, vil det være ensbetydende med, at hans ægtefælle kan sidde tilbage med 15/16 af det hele.
Men overbygger din far testamentet med en eller flere ægtepagter, kan din andel reduceres helt ned til nul, og på den måde kan din far gøre dig "arveløs".
Prøv om du kan komme på talefod med din far igen og tilbyd eventuelt at skrive under på et samtykke til uskiftet bo, uden du samtidig stiller krav. Derved får du sikret dig, at du har krav på arv, såfremt din fars ægtefælle bliver længstlevende og vælger at sidde i uskiftet bo med dig.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt