• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Fritidshus skal gøres til særeje

Jeg forærede mit fritidshus til min søn for nogle år siden, og der blev oprettet gavebrev, betalt afgift m.v. Nu overvejer min søn at gifte sig, og i den forbindelse er jeg blevet opmærksom på, at fritidshuset burde have været givet som særeje.
Kan jeg efterfølgende gøre gaven til særeje?
Kan vi eventuelt oprette et nyt gavebrev med det ændrede vilkår?
“M.E.”

Svar:
To gange NEJ!
Efter dansk ret kan særeje etableres på tre måder. Nemlig:
1) Hvis det i forbindelse med en gave bliver bestemt, at gaven skal tilhører modtageren som
særeje. Men vilkåret skal være fastsat i et gavebrev, inden gaven rent faktisk bliver givet.
2) Hvis det fremgår af et testamente, at arven skal tilhører arvingen som særeje.
3) Eller hvis to ægtefæller – eller vordende ægtefæller – aftaler, at der skal være særeje i
ægteskabet, og denne aftale bliver tinglyst i form af en ægtepagt.
Har en person modtaget en gave uden et vilkår om særeje, bliver gaven automatisk til fælleseje, medmindre modtageren aftaler noget andet med sin ægtefælle, dvs. får oprettet en ægtepagt med særeje.
Du kan ikke længere opsætte vilkår for gaven til din søn. Derfor kan fritidshuset kun blive hans særeje, hvis han aftaler det med sin kommende ægtefælle og får tinglyst en ægtepagt.
Afslår din søns kæreste at indgå en sådan aftale, kan han kun gøre én ting, hvis han holder fast ved sit ønske om særeje. Nemlig lade være med at gifte sig med den pågældende.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt