• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Ekskæreste føder barn i udlandet

Efter jeg mødte en pige fra Portugal, flyttede hun i 2010 til Danmark, hvor hun har boet sammen med mig og er blevet gravid. Hun har haft opholdstilladelse via statsforvaltningen under sit ophold, men mistede tilladelsen, fordi jeg i juli meddelte statsforvaltningen, at jeg ikke længere ville forsørge hende. Og det ville jeg ikke, fordi hun var rejst fra mig med barnet, inden det var født.
Hun opholder sig nu i Sverige, hvor barnet er født, idet hun ikke ønsker, at jeg skal have del i forældremyndigheden.
Kan hun unddrage mig at få andel i forældremyndigheden ved at tage til Sverige og føde der i stedet for her i landet?
Min tidligere kæreste har bedt mig om at sende en kopi af mit pas til hende i Sverige. Skal jeg gøre det?
Jeg er blevet rådet til at ansøge om samvær via statsamtet, men det er lidt vanskeligt, når der ikke er kørt en faderskabssag herhjemme først.
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre?
"M.P."

Svar:
MÅSKE! og JA!
Hvis du ønsker at blive udlagt som far, gør du klogt i at tage kontakt med statsamtet for at få vejledning i, om statsamtet kan hjælpe dig med en faderskabssag. Du skal medbringe alle de faktuelle oplysninger, som du har om din tidligere kæreste.
Vi kan ikke svare på, om du skal sende din tidligere kæreste en kopi af dit pas, når vi ikke ved, hvad hun vil bruge det til.
Problemet i hele denne sag bliver, hvor din ekskæreste vælger at bo, fx i Sverige, Portugal eller et tredje land, for det kan bevirke, at hun kan forhindre dig i at blive udlagt som far og dermed forhindrer hun dig også i at få samvær med dit barn.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt