• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Nevø bliver beskyldt for at krænke datter

Min nevø har to piger, som han elsker meget højt. Han er skilt fra pigernes mor, men har altid haft sine piger rigtig meget, taget på ferie osv. Nu har pigerne pludselig "slået hånden" af ham. Det har gjort ham meget ulykkelig.
Da min nevø ikke kunne forstå, hvorfor pigerne ikke ville se ham, sagde den yngste af pigerne, at "nu var brikkerne faldet på plads for hende". Hun beskylder ham for at have krænket hende, hvilket har gjort min nevø dybt ulykkelig og dybt frustreret.
Min nevø har sagt til datteren, der nu er 19 år, at hvis hun mener, han har krænket hende, må hun gå til politiet. Han har endvidere kontaktet sin tidlige hustru, der ikke "kan magte det", som hun udtrykte det.
Jeg er ikke i tvivl om, at min nevø er uskyldig i denne beskyldning.
Kan min nevø på en eller anden måde blive renset for denne så grove påstand?
Kan han anlægge privat søgsmål?
Kan vi som familie gøre noget, fx gå til politiet?
Min nevø er i chok. Han er meget ulykkelig og kan simpelthen ikke leve med denne beskyldning. Håber jeg kan få et godt svar.
"J.R."

Svar:
MÅSKE!, JA! og NEJ!
Selv om du håber på "et godt svar", så kan vi selvsagt kun svare, hvad din nevø har af muligheder efter dansk lovgivning.
Din nevø kan anlægge en privat straffesag for ærekrænkelse m.v., såfremt han kan dokumentere pigens mundtlige påstand. Men det vil næppe være en farbar vej i et tilfælde, hvor han ønsker at få genoprettet forholdet til sine to døtre.
Moderen eller de sociale myndigheder kan indgive anmeldelse til politiet, hvis de har kendskab til pigens påstande om seksuel krænkelse, og det kan bevirke, at din nevø får mulighed for at forsvare sig ved en retssag.
Familien kan ikke gøre noget, for politiet vil ikke tage sig af en anmeldelse om, at et familiemedlem på uretfærdig vis bliver anklaget for at have krænket sin ene datter.
Sådanne sager er desværre dybt problematiske, og der er ingen "gode svar" eller lette løsninger.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt