• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Grundejerforening overvejer støjregler

Jeg bor i et ældre villakvarter, hvor godt halvdelen af ejerne er medlem af grundejerforeningen.
I referatet fra den seneste generalforsamling i grundejerforeningen bliver det oplyst, at bestyrelsen overvejer at indføre regler for, hvornår der må støjes med motordrevne haveredskaber, fx tidspunkter for at slå græs og klippe hæk.
Kan en grundejerforening indføre sådanne regler?
Vil reglerne i givet fald kun gælde for de grundejere, der er med i foreningen?
Det er et medlem af foreningen, der har stillet forslag om, at der indføres sådanne regler.
"T.H."

Svar:
NEJ!
En grundejerforening kan ikke indføre bindende regler om, hvornår folk i området må slå græs, klippe hæk eller i øvrigt bruge støjende haveredskaber. I stedet kan foreningen opfordre folk til at udføre havearbejdet på tidspunkter, hvor det generer andre mindst muligt, men den har ingen mulighed for at fastsætte regler, der skal overholdes – hverken af foreningens medlemmer eller af de øvrige husejere.
Juridisk set er det spild af bestyrelsens tid at arbejde videre med forslaget, for foreningen har ingen sanktionsmuligheder over for folk, der vælger at slå græs osv. uden for de fastsatte tidspunkter, fx tidligt søndag morgen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt