• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg plages af lugtgener fra min underbo

I efteråret flyttede jeg ind i en skøn lejelejlighed i en ejendom fra 1930’erne. På det seneste har jeg imidlertid været stærkt plaget af lugtgener fra min underbo. Det er blevet så slemt, at jeg må undlade at trække vejret, når jeg passerer hans dør i opgangen, og jeg må ofte lufte ud i min lejlighed, for stanken fra underboen “hænger” i mine rum.
Jeg bør måske for god ordens skyld tilføje at underboen er i live, for jeg kan høre ham nedenunder.
Er der noget, som jeg eller min udlejer kan gøre for at få løst dette problem?
“S.S.”

Svar:
MÅSKE!
Hvis det kan dokumenteres, at der er alvorlige lugtgener fra den pågældende lejlighed, så har din udlejer pligt til at få dem bragt til ophør. Sådanne lugtgener kan betegnes som en mangel ved dit lejemål.
Tag en snak med din udlejer, der selv kan tjekke, om der er alvorlige lugtgener ved at bevæge sig op og ned i opgangen.
Resulterer udlejerens undersøgelse i, at udlejeren giver lejeren et påbud om at gøre rent m.v. i sin lejlighed for at få lugtgenerne fjernet, kan udlejeren efterfølgende opsige eller ophæve lejeaftalen, såfremt lejeren ikke retter sig efter påbuddet.
Der er eksempler på, at lejemål på gyldig vis er ophævet på grund af lugtgener, og de er typisk kommet på grund af lejernes hold af husdyr.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt