På det seneste har vi i avisen læst om en retssag, hvor en grundejer forsøger at få sin nabo dømt til at fjerne de glaserede teglsten, han har lagt på sit tag, og som giver store gener.
Vi har nøjagtigt det samme problem og tvinges til at trække alle gardiner i stuen for, når solen skinner. I modsat fald reflekterer naboens glaserede tegltag sollyset, så det står ind i øjnene på os som lyset fra særdeles stærke projektører, dvs. vi kan ikke se noget som helst.
Efter reglerne for vort område skal der være tegltag på husene, men ingen havde kunnet forestille sig, at folk kunne finde på at bruge glaseret tegl, da det er ganske almindelige parcelhuse i et plan.
Når det ikke er forbudt at bruge glaseret tegl, har vi så nogen som helst mulighed for at få naboen forpligtet til at skifte til andre tagsten?
Kan I forestille jer nogen argumenter, som vi kan bruge i tilfælde af en retssag?
"V.L."
Svar:
MÅSKE! og JA!
Os bekendt er det den første retssag overhovedet, hvor en nabo forsøger at få fjernet et glaseret tegltag, fordi det giver store gener.
Byretten har afsagt sin dom, og her bliver naboen dømt til at udskifte sit glaserede tegltag med et andet og mindre generende tag.
Der er andre og tilsvarende områder, hvor der ikke findes lovregler, men hvor domstolene har brugt såkaldt uskrevne naboretlige principper til at træffe en afgørelse. Det gælder fx sager om høje træer, der giver gener hos naboen, fx i form af kraftige skyggevirkninger.
Selv om dansk lovgivning ikke indeholder regler om, hvor høje træer i en villahave må være, så kan en ejer af høje træer blive dømt til at beskære eller fælde dem. Nemlig hvis træerne giver større gener, "end hvad en nabo med rimelighed skal acceptere".
Nøjagtigt det samme gælder – i hvert fald efter byrettens mening – i en sag, hvor et glaseret tegltag giver gener hos naboen. Her har naboen fået byrettens ord for, at ejeren af taget skal dæmpe de kraftige lysreflekser ved at udskifte det glaserede tegl med almindelig tegl.
J.G./E.F.