• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har planer om at flytte i andelsbolig

Vi påtænker at købe en andelsbolig i eksisterende byggeri, men vi er i tvivl om, hvornår vi skal påtale eventuelle mangler ved boligen.
Hvis der fx er slitage på gulve m.v., skal vi så påtale det senest ved underskrift af købeaftalen?
Eller er der en frist for, hvornår mangler skal påtales?
"H.G."

Svar:
To gange TJA!
Lad os rette en misforståelse, for I "køber" ikke en andelsbolig. I stedet køber I jer ind i andelsboligforeningen – i form af andelsbeviset – og får dermed brugsret til en bestemt bolig i bebyggelsen.
Det afhænger af vedtægten for den pågældende andelsboligforening, hvad den fraflyttende andelshaver har pligt til at udbedre, og hvad I kan forvente af den andelsbolig, som I får brugsret til.
Sædvanligvis er det sådan, at en ny andelshaver gennemgår boligen sammen med bestyrelsen senest et par uger efter, at andelen er erhvervet. Ved denne gennemgang kan den nye andelshaver, dvs. jer i dette tilfælde, påtale fejl og mangler, og det er derefter op til bestyrelsen, om den er enig med jer. Hvis den er enig, kan den tilbageholde et beløb i den pris, som I skal betale den fraflyttende andelshaver, for denne betaling foregår via andelsboligforeningen.
Tag en snak med administrationen for den andelsboligforening, hvor I overvejer at flytte ind. Her kan I få de helt konkrete svar på jeres overvejelser.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt