• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi kan få et ekstra år i udlandet

Jeg har været udstationeret i Paris de seneste 20 måneder, og min kæreste flyttede ligeledes til Frankrig sammen med mig.
Efter den oprindelige aftale med min arbejdsgiver skal jeg tilbage på den danske virksomhed efter to år, men nu har jeg fået tilbudt, at opholdet i Paris kan forlænges med et år.
Jeg er imidlertid i tvivl, om min kæreste og jeg løber en risiko ved at blive i udlandet i yderligere et år, for jeg har hørt, at jeg kun kan fremleje vores ejerlejlighed i to år. Derefter skulle lejeren ikke kunne opsiges igen.
Er det rigtigt?
Der er ikke meget ved at vende hjem og ikke kunne bo i vores ejerlejlighed igen.
“M.L.”

Svar:
NEJ!
Lad os begynde med at rette en misforståelse, for der er ikke tale om videreudlejning – også kaldet for fremleje – når I udlejer jeres egen lejlighed. Det er almindelig udlejning, og her gælder ingen to års regler (som fx ved fremleje på grund af udstationering).
Når opholdet i udlandet er begrundet i dine forhold, dvs. at du forlænger dit job i Paris med yderligere et år, kan du indgå en ny tidsbegrænset lejeaftale med din nuværende lejer eller eventuelt med en ny lejer.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt