• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min nabo bygger tæt ved skellet

Jeg har netop modtaget et brev fra kommunens tekniske forvaltning, fordi min nabo ønsker at opføre en større tilbygning, som kommer til at ligge 2,41 meter fra en del af skellet til min grund.
Kommunen skriver, at der skal en dispensation til efter BR08 kapitel 2.7. 3 stk. 1 punkt 2 og vil have mine kommentarer inden for en frist på to uger.
Kan jeg forhindre min nabo i at bygge så tæt på skellet, hvis jeg nægter, at kommunen må give en sådan dispensation?
Jeg synes i øvrigt, det er vanskeligt at forstå indholdet i brevet fra kommunen.
"H.T."

Svar:
NEJ!
Når du stiller spørgsmålet på den omtalte måde, blive vi nødt til at give et lidt firkantet svar. Som nabo skal du have mulighed for at komme med dine synspunkter, men kommunen har ikke pligt til at rette sig efter dem.
I stedet skal kommunen vurdere, om den sædvanligvis vil se bort fra afstandskravet i lignende sager, og i den sammenhæng skal den forholde sig til dine og andres eventuelle indsigelser. Men kommunen kan som sagt vælge at se bort fra alle indsigelser og give dispensationen.
Vælger kommunen at give dispensationen, så får andre husejere i lignende situationer krav på også at få dispensation, for en kommune skal administrere efter såkaldte lighedsprincipper.
Da vi ikke kender ordlyden af brevet, har vi selvsagt ingen mulighed for at kommentere det. Men det er en kendt sag, at visse kommuner har det svært med det danske sprog, når de skriftligt skal give orientering til borgerne.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt