• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Løs hund var årsag til sammenstød

Jeg kørte i går ind i bagenden af en bil i et lyskryds, fordi bilen pludselig bremsede op på grund af en hund, der kom stormende ud på vejbanen..
Den bilist, jeg kørte ind i, var rystet over, at der pludselig dukkede en hund op, og han fandt senere ud af, hvem der ejer hunden.
Vi har haft fat i hundeejeren, der beklager episoden, men han vil ikke anmelde skaden til hundens forsikring.
Kan vi selv gøre det?
Vi er enige om, at sammenstødet skyldes den løse hund på vejbanen.
”P.A.”

Svar:
NEJ!
Når du kører ind i bilen foran dig, så er det din skyld, for du skal holde bremseafstand. Derfor bliver det dig – eller din forsikring – der skal betale skaderne på den bil, du kørte ind i.
Rent juridisk er hunden ikke årsag til, at du kørte ind i den anden bil. Den er årsag til, at bilen foran dig bremser. Men da du efter færdselsloven skal holde bremseafstand – også i sådan en situation – er du selv årsag til uheldet. Derfor er der ikke noget at anmelde til hundens forsikring i denne sag.
Hvis bilen foran dig var kørt galt på grund af den løse hund og fx havde medført personskade, kunne det anmeldes til hundens forsikring.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt