Min kone og jeg oprettede for en del år siden et testamente, hvor vi har gjort arven til vores datter til hendes fuldstændige særeje. Det valgte vi efter samråd med advokaten, der forklarede, at vores datters barn ville få gavn af det, såfremt vores datter ikke selv brugte det hele.
Er det rigtigt?
Nu har vores datter desværre giftet sig med en mand, som vi anser for at være psykopat, og som kan få hende til næsten hvad som helst. Derfor frygter vi, at han lokker vores datter til at ændre særejet.
Kan hun gøre det?
Der står ikke noget om det i vores testamente.
”C.B.”
Svar:
JA! og NEJ!
I har fået korrekt information af den advokat, der har udformet jeres testamente. Når arven er gjort til jeres datters fuldstændigt særeje, kan hendes enkemand ikke tage den med ind i et eventuelt uskiftet bo. I stedet skal det fuldstændige særreje skiftes, hvis jeres datter dør før sin mand, og hvis hun ikke har brugt arven. Ved et sådant skifte deles særejet med halvdelen til jeres datters ægtefælle og halvdelen til jeres datters barn.
Hvis I opretter et tillægstestamente, kan I sikre en endnu større andel til jeres datters barn. Nemlig ved at indsætte en såkaldt successionsrækkefølge for den del af arven (75 %), der er friarv til jeres datter. Her kan I bestemme, at hvis hun ikke bruger friarven, skal den – eller resten af den – direkte videre til hendes datter.
De to vilkår – dvs. fuldstændigt særeje og successionsrækkefølge – bevirker, at jeres datters mand maksimalt kan ende med at få 12,5 % af arven fra jer til jeres datter. Resten vil gå til hendes barn.
En arving kan ikke ændre et særeje, som er bestemt i et testamente, medmindre det fremgår af testamentet, at arvingen må gøre det. Dette fremgår af retsvirkningslovens § 28, stk. 2, og fra den 1. januar af den nye ægtefællelovs § 14, stk. 2
J.G./E.F.