Vi er fire singler i alderen 67 til 69 år, og vi har hver især en ejerbolig. Men da det vil give os en større tryghed og en højere livskvalitet, har vi talt om at flytte sammen i et bofællesskab med fælles køkken og fælles opholdsarealer. Desuden skal vi hver især have vor egen aflåste soveafdeling.
Lovgivningen indeholder imidlertid strenge regler om de økonomiske konsekvenser, hvis vi betragtes som samlevende, eller at vi lever under ægteskabslignende omstændigheder.
Kan I oplyse, hvordan vi skal etablere os i et bofællesskab for at være sikre på at beholde vores sociale ydelser som singler?
Kan I også oplyse, hvordan den ejendom, som vi køber for at etablere bofællesskabet, skal erhverves, uden det kan få indflydelse på vores status som singler?
”L.K:”
Svar:
To gange NEJ!
Uanset hvordan I køber en ejendom i fællesskab, vil det påtænkte bofællesskab på en fælles adresse og med fælles husholdning bevirke, at I ikke længere vil være berettiget til at modtage sociale ydelser som reelt enlige. Bofællesskabet på en fælles adresse vil give jer en besparelse i forhold til, at I hver især bor i jeres nuværende ejerboliger.
Der findes en del afgørelser fra ankestyrelsen, når det gælder afgrænsningen af, hvornår en pensionist kan anses for reelt enlig. Her lægger styrelsen blandt andet vægt på, at man bor på samme adresse, har fælles husførelse og rent praktisk hjælper hinanden i hverdagen.
I en af afgørelser står følgende:
”Selv om I har egne værelser i lejligheden, at I har hver jeres telefonnummer og at I ikke har fælles vennekreds eller lever sammen som par, finder ankestyrelsen at I har fælles husførelse” (og dermed ikke kan anses for at være reelt enlige).
Vi kender ikke en model for et bofællesskab i en fælles ejendom, hvor I ” kan være sikre på” at beholde jeres sociale ydelser som singler.
J.G./E.F.