Jeg har en ældre mor, som nu er kommet på plejehjem, og som ønsker at give min bror og mig et arveforskud på 340.000 kr. Det er overskuddet fra salget af hendes andelsbolig
Kan I oplyse, hvad der skal betales i afgifter?
Skal det stå nogen steder, at det er arveforskud?
”S.R”.
Svar:
To gange JA!
Hvis jeres mor forærer dig og din bror 340.000 kr., skal I hver især betale 41.565 kr. i gaveafgift, dvs. så I hver især netto ender med at have 298.435 kr. i hånden efter afgift. Denne afgift vil være den samme, uanset om pengene bliver givet som ”en gave” eller som ”et arveforskud”.
Forærer jeres mor jer i stedet det samme nettobeløb, dvs. 298.435 kr., og forpligter hun sig til at betale gaveafgiften, kommer hun til at betale 35.330,25 kr. i afgift af hver gave, dvs. der spares 6.234,75 kr. i afgift af hver gave.
Jeres mor kan også vælge en tredje model, som slet ikke udløser afgift. Hun kan forære dig og din bror en gave på 62.900 kr. i år og yde hver af jer et rentefrit familielån på 277.100 kr., dvs. et samlet beløb på 340.000 kr.
Til januar næste år kan jeres mor igen forære jer afgiftsfri pengegaver ved at nedskrive restgælden på jeres lån. Denne gang med lidt mere end 62.900 kr., idet den afgiftsfri grænse pristalsreguleres pr. 1. januar hvert år.
Der er ingen problemer i at give gaver eller arveforskud, hvis man har pengene. Men det er ikke ligegyldigt – rent afgiftsmæssigt – hvordan det juridisk set gøres.
Hvis det skal være arveforskud, skal det fremgå af en arveforskudskontrakt, som I daterer og underskriver. Men har din mor kun jer, dvs. to børn, er der næppe noget fornuftigt formål i at give arveforskud i stedet for at give gaver.
J.G./E.F.